Wittenborg Aps ændrer navn til Evoca Nordic Aps

 

Pressemeddelelse

 

Wittenborg ApS ændrer navn til Evoca Nordic ApS

 

Odense, den 28. august 2018 – Wittenborg ApS, Odensebaseret handelsselskab, der, som en del af EVOCA Group, varetager salg og service til kunder i Norden, ændrer pr. 1. september 2018 navn til Evoca Nordic ApS

Wittenborgs moderselskab N&W Global Vending ændrede i november 2017 navn til Evoca Group. Dette skete i forbindelse med afsløringen af virksomhedens globale virksomhedsstrategi med fokus på kaffe.

En strategi, der har til formål at styrke hele virksomhedens position som ledende spiller indenfor både HORECA- (Hotel/Restaurant/Cafeteria) og OCS- (Office Coffee Service) segmentet.

DET NYE NAVN

Det nye “EVOCA”-navn sammenfletter en international tilgang og dedikation til innovation i ‘EVO’, som står for Evolution og virksomhedens italienske espresso-arv med ‘CA’, som står for Caffè. På italiensk betyder

EVOCA (som ‘evoke’ på engelsk) ‘at fremkalde en følelse, kreativitet og minder’. Navnet kommunikerer den afslappede og inspirerende følelse, man opnår i løbet af den perfekte kaffepause.  

Hos Evoca Nordic vil man naturligvis fortsat have fokus på at sælge automater med de anerkendte brands: Wittenborg & Necta. 

Navneændringen medfører ikke yderligere ændringer, og de nordiske kunder vil fortsat møde det samme personale, som de betjenes af i dag.

 EVOCA Group er verdensledende producent af professionelle kaffemaskiner og en væsentlig international spiller indenfor både HORECA- og OCS-segmenterne. Gruppen blev etableret i år 2000 under navnet N&W Global Vending, som et resultat af integrationen af Necta & Wittenborg, som tilsammen havde en erfaring, der rækker mere end 90 år tilbage i tiden. I dag har EVOCA over 10.000 kunder i mere end 100 lande over hele verden, 1.800 ansatte og en omsætning på over €400 millioner, og virksomheden har en global tilstedeværelse med 8 produktionssteder og 6 research & development-centre. EVOCA har registreret over 500 patenter.

Der er lukket for kommentarer.