Medlemsmøde i efteråret 2014:

Efterårets medlemsmøde er plansat til fredag d. 31-10-2014. Som tidligere år vil vi arrangere mødet som et virksomhedsbesøg kombineret med et eller flere faglige indlæg om interessante emner.

Foreløbig har Peter Larsen Kaffe i Viborg meldt sig som mulig vært for mødet, men før det lægges fast, efterlyser bestyrelsen forslag fra medlemmer, der måtte have forslag til alternativ – eller selv ønsker at lægge virksomhed og lokaler til for arrangementet.  

Som emner for præsentationer har bestyrelsen valgt:

  • Allergener (stoffer der kan fremkalde allergi), som optakt til, at der jo fra 13. december i år er krav om, at automater skal skilte med, hvilke allergener, der måtte være i automatens produkter.  Læs nærmere om dette emne på: http://vending.dk/information/allergen-skiltning-2/.
  • Salgs-coaching: Vi vil få en professionel coach til at fortælle om salgs-teknik, og om hvordan man tackler forskellige reaktioner fra kundernes side.

Også i lighed med tidligere – vil de af os, der kan og har lyst, mødes aftenen i forvejen til middag og hyggeligt samvær – efterfulgt af overnatning på  et nærliggende hotel.

Skriv en kommentar