Månedens medlemsprofil

Månedens medlemsprofil:

 

ABCMokkalogo

 

 

ABC Mokka har store ambitioner. Efter kapitalindsprøjtningen fra den belgiske koncern Miko Coffee regner ABC Mokka med at vækste over 40% årligt, og noget nær at fordoble medarbejderantallet indenfor et års tid, fra de nuværende 26. Og ambitionen er helt klart: at være – i første omgang Danmarks – men senere også de omliggende landes – foretrukne leverandør af kvalitetsløsninger og services til kaffe og vareautomater.

Forudsætningerne synes da også at være til stede. Med en baggrund helt tilbage i hedengangne Multivend i 1990’erne har de to medlemmer af leder-trekløveret  Michael Knudsen og Ryan Mejlstrup stor erfaring og kompetence fra automatverdenen, og det tredje medlem, Thomas Polano har en lang fortid med kaffe, hvor han siden 2008 har drevet Mokka Kompagniet med speciale i kvalitetskaffe.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAABC Mokka’s domicil i Hedehusene

ABC Mokka ApS blev dannet ved en fusion af ABC Kantineautomater og Mokka Kompagniet i 2012 med ovennævnte ambitioner om vækst. Allerede i sommeren 2013 kom det belgiske Miko Coffee til med kapital og en ejerandel på 70%. Miko Coffee, der er børsnoteret i Belgien, er familieejet og har eksisteret siden 1801. Virksomheden har en langsigtet strategi om vækst med egen repræsentation i partnerskaber med lokale specialister. I dag er Miko repræsenteret i Belgien, Storbritannien, Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Australien, Sverige, og nu i Danmark.

ABC Mokka baserer sin virksomhed på fire hovedområder:

  1. Kontor og Café løsninger – med maskiner og ingredienser – skræddersyet til den enkelt kundes behov,
  2. Salg og operating af automater. Her har ABC Mokka et bredt program af fabrikater som: Aequator, Wittenborg, Necta, Vendo Animo, m.fl. Firmaet sælger endvidere kreditkort-systemet NAYAXvend, der modtager betaling med f.eks. VISA-Dankort og MasterCard.
  3. Kaffe og ingredienser med hovedvægt på PURO konceptet fra Miko Coffee, hvor PURO er et førende mærke af Fairtrade og Fair Trade Økologisk kaffe.
  4. Service, der er én af firmaets stoltheder. Man har landsdækkende net af teknikere, der har hver deres speciale, men alle er uddannet i ABC Mokka’s produkter. Særlig kompetence har man indenfor området betalingssystemer – med kontanter, kort, mobiltelefon.

Thomas Polano er selskabets administrerende direktør, med særligt engagement på salgssiden. Til at hjælpe sig hermed har han salgschef Christian Rekling samt 4 yderligere sælgere.

Michael Knudsen er en anden af de tre direktører og del-ejere. Hans fokusområde er økonomi, leverandører, after-sale og den hjemlige administration. Den tredje er Ryan Mejlstrup som teknisk direktør med ansvaret for kundetilfredsheden med kundesupport og service.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

 

 

 

  

      

 

 

 

Thomas Polano foran nogle af firmaet betalingsprodukter                         NAYAX kreditkortterminalen i en applikation i et fittnescenter

 

Som det måtte fremgå af det foregående er strategien og målsætningen klar. ABC Mokka vil vokse og være størst. Med de økonomiske muligheder, den centrale beliggenhed tæt på motorvej, og – ikke mindst – den kapable og erfarne organisation, ser det ud til at kunne lykkes….